Marie Carmen Koppel

Sammen med Brenderup Kirke vil Brenderup Højskoles Musikforening gerne invitere til julekoncert med Danmarks førende gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel.

Med sin store stemme fylder Marie Carmen Koppel kirker, spillesteder og kulturhuse landet over med intensitet, nerve og musikalitet på højeste internationale niveau.

I Brenderup Kirke ledsages hun af pianisten Steen Rasmussen og af sin bror Benjamin Koppel på saxofon.

Marie Carmen holder rigtig meget af kirkekoncerterne da, som hun selv udtrykker det: ”Kirkerummet passer perfekt til min stemme og mine sange. Der er plads og rum, til min stemme og en smuk stemning, der giver sjælen ro”.

Pris:
Voksne: 210 kr.

Studerende: 105 kr.

Billetter kan købes i Brenderuphus på Middelfartvej 217, eller online HER samt ved indgangen.