Foredrag om Arlette Andersen
30. september kl. 19.30 kan du blive klogere på Auschwitz og Arlette Andersen til et spændende foredrag i Brenderup Forsamlingshus.
Oplev historien om ét af de sidste vidner til Auschwitz fortalt i ord, lyd og billeder i et visuelt og levende foredrag af journalist og fotograf Thomas Kvist Christiansen. Thomas Kvist Christiansen vil med baggrund i filmen “Arlette – en historie vi aldrig må glemme” og bogen “Vi er her for at dø” fortælle Arlettes historie, baggrunden for hendes deportation sammen med 75.000 franske jøder – og ikke mindst om hendes overlevelse.
Peter Langwithz Smith, som er forfatter til to bogværker om Auschwitz – “Auschwitz” og senest “Dødens Bolig” fra 2019, vil fortælle om baggrunden for at bygge Auschwitz, men ikke mindst vil han fortælle om det Auschwitz, som Auschwitz-overlever Arlette Andersen var fanget i og oplevede på egen krop fra januar 1944 indtil dødsmarcherne i januar 1945.
Prisen for foredraget er 150 kr. pr. billet.
Der er 110 pladser i Brenderup Forsamlingshus, og det er først-til-mølle-princippet. Reserver billetter ved at skrive en mail til: info@arletteandersen.dk – skriv “Brenderup” i emnefeltet, skriv det antal billetter, du ønsker at reservere og dit navn. Bindende tilmelding og betaling af billetter SENEST 14 dage før arrangementet.
Betal via MobilePay til 433536 (Kvist Kommunikation) eller med en bankoverførsel til kontonummer: 9196 4587560564 – skriv dit navn og Brenderup ved overførslen.
Modtag nyhedsbreve fra Lokaludvalget
Ønsker du at holde dig opdateret på arrangementer i Brenderup? Eller at modtage Lokaludvalgets referater? Så tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Nye priser og flagregler
Der er intet smukkere end Dannebrog, der vajer i vinden. Derfor er der nye regler og priser ved opsætning og nedtagning af flag.
Oplev Chris Grey & The BlueSpand på Brenderup Højskole
Trioen Chris Grey & The BlueSpand har for alvor bidt sig fast hos musikelskere med hang til groovy og funky blues. Oplev dem på Brenderup Højskole!