Ildsjæle i Brenderup modtager hæder fra ukrainsk borgmester

Del med dit netværk her
Ildsjæle i Brenderup modtager hæder fra ukrainsk borgmester

Menneskerne og foreningerne bag Facebook-gruppen ”Brenderup hjælper Ukraine” har opnået stor hæder.

For deres frivillige arbejde med at hjælpe ukrainske flygtninge i lokalområdet har de netop modtaget et diplom. En ukrainsk borgmester i en stor region i Ukraine er blevet opmærksom på Brenderups store arbejde for at hjælpe de ukrainske flygtninge, og han vil derfor gerne sige tak. Diplomet er et bevis på hans taknemlighed for det store arbejde, der er blevet gjort.

Brenderup Højskole, Munkegården, Brenderup Dagli’Brugsen og Facebook-gruppen ”Brenderup hjælper Ukraine” har i samlet flok løftet opgaven at få hjulpet de ukrainske flygtninge, der er kommet til området.

Siden Facebook-gruppen blev oprettet den 4. marts har de hjulpet de ukrainske flygtninge i lokalområdet på mange forskellige måder. Alt fra at hente dem hjem i bus fra den ukrainske grænse, skaffe dem husly på Brenderup Højskole og Munkegården, hjælpe dem med at søge opholdstilladelse, til at donere mad, tøj og cykler til dem.

stemme
Nye priser og flagregler

Nye priser og flagregler

Der er intet smukkere end Dannebrog, der vajer i vinden. Derfor er der nye regler og priser ved opsætning og nedtagning af flag.