Oplev Chris Grey & The BlueSpand på Brenderup Højskole
Trioen Chris Grey & The BlueSpand har for alvor bidt sig fast hos musikelskere med hang til groovy og funky blues. Oplev dem live på Brenderup Højskole, hvor de giver koncert den 25. november kl. 20:00.
Chris Grey & The BlueSpand er en af de nyere stjerner på den danske blues-scene.
Bandet leverer blues i en moderne udgave og ved at krydre genren med elementer fra soul, funk, R&B etc. spiller de sig ind i publikums hjerter.
Opskriften er simpel:
Man tager en stor spand, blå! Fylder den med lige dele funk, soul og rock. Rører inderligt rundt i den med en ”tight” hånd, drysser med lidt blues og topper af med et glimt i øjet. Bages med damp i et varmt øvelokale ved ca. 20 grader celsius….
Bandet er et anerkendt live-navn og har både været nomineret til Odense Live Prisen (2019) og DMA Blues (2022). Chris Grey & The BlueSpand har spillet et væld af danske og udenlandske koncerter samt headlinet flere internationale festivaler – bl.a. side om side med Simple Minds.
Bandet fandt sammen i 2011, i 2014 udkom cd’en ”Lotta Love,” og i 2017 gik de viralt med live-videoen “Mammas Mammalaid” og fik over 2,5 million views. Bandets andet album ”Funk the Mall,” udkom i september 2022.
Bandet fortæller om pladen: ”Det er alt fra at gå en tur med sin hund, til at sætte lidt gang i sin indkøbstur i storcenteret, til konen der snakker lidt meget, og som hellere vil læse en bog, end at have lidt sjov i soveværelset. I den mere alvorlige ende, kommer vi omkring ikke at have tid nok til at nå alt det, man holder af, over hvordan vi blot kan se på, at nogle har fået storhedsvanvid og sætter verden på den anden ende, se på at folk slår hinanden ihjel, mens vi skriver kærlighedssange.” Smelling the dingdong.
Chris Grey & The BlueSpand:
Chris Grey: Lead vocal / guitar
Kasper Laursen: bass / vocal
Lars Von TrommenStick: drums / vocal / keys’n’samples
Pris:
Medlemmer: 160 kr.
Ikke medlemmer: 200 kr.
Studerende: 100 kr.
Billetter kan købes på “billetten”, i Brenderuphus og ved indgangen.
Modtag nyhedsbreve fra Lokaludvalget
Ønsker du at holde dig opdateret på arrangementer i Brenderup? Eller at modtage Lokaludvalgets referater? Så tilmeld dig deres nyhedsbrev.
Nye priser og flagregler
Der er intet smukkere end Dannebrog, der vajer i vinden. Derfor er der nye regler og priser ved opsætning og nedtagning af flag.
Oplev Kajsa Vala på Brenderup Højskole
Oplev Kajsa Vala med sit tæt sammenspillede orkester, når hun spiller i Brenderup. Hun er en af de få danskere, der mestrer Americana genren.