Hyldest til Benny Andersen

I 2018 mistede landet en af sine mest elskede og respekterede kunstnere – poet, pianist og komponist Benny Andersen. Bennys digte, sange og samarbejdet med troubaduren Povl Dissing, satte sit umiskendelige præg på den danske folkesjæl og har henrykket det danske publikum gennem adskillige årtier. Povl har siden en faldulykke, der medførte en alvorlig høreskade, valgt at lade sig pensionere som sanger.

Nu har bassist Jens Jefsen og trommeslager Morten Lund, som begge turnerede med den oprindelige Dissing/Andersen kvartet, samlet et nyt orkester med Rasmus Dissing (og ja, efternavnet taler vist for sig selv) og jazzpianisten Henrik Gunde til en hyldest af Povls og Bennys univers og de elskede sange og tekster.

Oplev dem på Brenderup Højskole d. 14. januar kl. 20.00.

Læs mere om koncerten her.